Natten er altid mørkest lige før daggry.

2019-01-01

En ny begyndelse.

Billedet er fra en rejse til Frankrig Montsegur bjerget 2006, hvor jeg nærmest sprang af sted i tusmørket for at nå op på toppen og nå at være klar til solopgangen, at byde dagens begyndelse velkommen. Mine stokke fandt vej i mørket og jeg nåede at finde ud på ydermuren af borgen på toppen tids nok til at byde solen velkommen. Jeg sad og nød dette smukke scenario, imens mine tanker blev stille. Samtidig iagttog jeg flyvende orbs i forskellige farver og størrelser, der dansede rundt om mig. Jeg lænede mig op ad borgmurens ruiner, i mens mit ben dinglede ud over kanten. Der var frit fald langt ned og her sad jeg og smilede højt, imens mine øjne fulgte de farverige orbs. På afstand kunne jeg se de andre komme gående tilbage mod borgen. Jeg følte mig i gode hænder i tillid til, at når jeg faldt for jeg ville lade mig falde. Eller lade mig kaste ud på de 70.000 favne vand som Kierkegaard beskrev, da ville jeg i tillid vide, at jeg blev holdt oppe.

I dag er første dag i 2019, selv om det for mig allerede begyndte den 21. dec ved vintersolhverv, hvor vi gik mod lysere tider. Egentlig eksisterer tid ikke. Det er blot en praktisk konstruktion for at vi kan have nogenlunde styr på vores travle og skemalagte liv. Jeg lagde sidste år fra den 22. august til og med 11. sept 2018 kanaliseringer op. En for, hver dag med budskaber fra Universet.

Det er kærlige og ind imellem finurlige beskeder med humor, der kom på skrift, så jeg synes, de er værd at ta med ind i det nye år. Du kan læse dem her i bloggen under "Budskaber fra Universet" Håber du vil finde fornøjelse ved at læse dem eller blot enkelte; vælg en dag.

Ønsker at du må møde, hver ny dag, hver ny begyndelse i Tillid. Det er muligt, at du ikke lige forstår, hvad som sker eller ikke kan regne ud, hvordan i alverden ting skal kunne lade sig gøre. Hvordan ting vil løse sig. Så læn dig tilbage, sving med benene og lad dig falde - "Natten er altid mørkest lige før daggry" - Giv slip på at du skal vide al ting. Og at du skal træffe den "rigtige" beslutning lige nu, nu, nu, nu. Vær i tillid til at dét viser sig. Lyt til dit Hjerte.



Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang