Foredrag

Mona Lisa har mere end 25 års erfaring inden for foredrag.

"At se muligheder frem for begrænsninger"

Mine foredrag spænder vidt, så lad mig høre, hvad I ønsker at vægte, så vil jeg med glæde stykke et berigende og underholdende foredrag sammen.

Et foredrag er typisk en times tid. Efterfølgende tid til at summe og få nye forfriskninger, hvorefter eller under at jeg svarer på spørgsmål.

Klik her for at få mere at vide.

Pressemeddelelse:
Juleaften 1982 mistede den dengang 20-årige Mona Lisa Serritslev sit højre ben ved en trafikulykke. Alle drømmene blev knust.

Forude lå i stedet et liv fyldt med fordomme om det at være handicappet og en helt ny virkelighed. Ikke nogen let start på voksenlivet for en smuk 20-årig kvinde.
Spørgsmål som "Hvorfor" og "Hvorfor lige mig" trængte sig på.

"Jeg forstod ingenting. Men jeg ville have nogle svar. Og jeg har lært at, hvis jeg underlagde mig fordommene om, hvordan et liv som handicappet ifølge andre burde være, så ville jeg ikke have nået mine mål. Jeg ville ikke lade mig begrænse af mit fysiske handicap og min barndoms ulykkelige erindringer. Jeg bevarede en tro på noget bedre og valgte derfor nogle andre værdier end dem jeg havde før den 24. december 1982. Min tilgang til livet blev derfor at se bort fra, at jeg "er" handicappet. Jeg er først og fremmest menneske og kvinde. Og så har jeg et fysisk handicap. Jeg rykker ved idealbilledet af, hvad der er det perfekte, jeg elsker min krop, kan du sige det samme? I dag efter en lang rejse indad kan jeg også uden at øve mig sige: Jo, jeg elsker mig" fortæller Mona Lisa Serritslev.

Siden 1984 har Mona Lisa Serritslev været beskæftiget med undervisning og formidling som beskæftigelsesvejleder, daghøjskoleleder, som lærer ved kriminalforsorgen og i folkeskolen, som projektmedarbejder ved aktiveringsforløb for kontanthjælpsmodtagere og underviser i IT-branchen.

"Selvom man kun har et ben, kan man godt have fod på livet! Det gælder i virkeligheden blot om at finde ud af - billedlig talt - hvilket ben du står på, så vil du i langt højere grad kunne hjælpe dig selv og andre" siger Mona Lisa

Mona Lisa fik i 2006 hjælp af den fynske coach Vibeke Arensbak og sammen lagde de to hen over sommeren en handlingsplan for de kommende år af Mona Lisas professionelle liv, som bl.a. foredragsholder under mottoet: "Tag førertrøjen på og bliv verdensmester i dit eget liv".

Mona Lisa forklarer:

"Vi mennesker har gennem tiden udviklet stadig mere raffinerede metoder til at undgå at være til stede i nuet. Men vi kan faktisk godt lære at leve intenst i NUet og slippe bekymringerne over fortiden og frygten for fremtiden. Hvis vi tør acceptere og anerkende nuet nøjagtig som det er - og hvis vi ellers kan slukke for den indre grammofonplade, vi hele tiden lader køre".

Rejsen til USA i 2005 med Tina Riishøj og Stuart Peacock og 16 andre fantastiske mennesker, viste sig at være springbrættet til en dybere indre forandring. Transformation og et goddag til "Sjælens Mørke Nat".

Som "Amerikaneren" sagde lystigt en aften, hvor Stuart kanaliserede: "She chooses to live her life as if she has 3 and a half leg"- Hun vælger at leve sit liv, som havde hun 3 1/2 ben.

I USA besteg Mona Lisa Cathedral Rock i Sedona og siden blev det til flere bjergbestigninger i Frankrig. Og endnu et kvantespring, da hun med Lars Muhl var med på en af hans første gralsrejser til Montesegur i 2006.
"Jeg havde aldrig sunget intuitivt sammen med andre mennesker og da vi skulle stå i en rundkreds og synge toner, hvilket kom helt bag på mig, så mærkede jeg et snert af forlegenhed. Jeg kom over mig selv og en helt ny vidunderlig verden åbenbarede sig efterfølgende. I tiden efter blev jeg bevidst om, at jeg sang med bl.a. englene. Jeg sang de høje gralstoner såvel som de dybe messende toner i samklang med shaman-trommerne. Jeg blev kanal for intuitiv healende lyd, kraftsangen og det, der nu synger mig".

"Jeg vil med feminin kraft prøve at være et spejl for andre og vise, at verden er nuanceret. Jeg vil synliggøre den enkeltes billede af, hvad der er livs-idealet og fortælle, at den perfekte verden på alle planer i et snuptag kan blive revet væk. Men at det alligevel er muligt at skabe livskvalitet i en verden, der ikke er perfekt. Det var turen til de gamle hellige indianske steder i USA et godt eksempel på. Psykisk, åndeligt og spirituelt var rejsen en platform til gennemgribende forandringer i hverdagen og derfor en rejse der fortsatte".

Mona Lisa Serritslev har en smittende lethed omkring sig og fortæller åbent med humor og alvor: At rejse med mestre og ærkeengle er ikke kun idyl og harmoni, det er lige så meget knæfald og en bunke kleenex lige ved hånden.



Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang